Varmestyring

Hurtig guide

  • Styr varmen med rumfølerne.
  • Stil fremløbstermostaten på 2-2,5
  • Hold øje med fremløbstemperaturen. Bør ligge mellem 30 og 40 grader (af hensyn til trægulvet).
  • Følg dit forbrug på Ista's webportal Istaonline.
  • Læs mere nedenfor.

Centralt varmeanlæg

Din lejlighed opvarmes af varme fra en varmepumpe. Varmen ud til lejlighederne styres i forhold til udetemperaturen, så f.eks. varmen om sommeren ikke er så høj som om vinteren.

Når man har elvarme (varmepumpe), kan man få fradrag for en del af elafgiften. Dette påvirker din varmeregning positivt.

Rumføler og fremløbstermostat

De her nævnte termostater styrer varmen i din lejlighed, og dem må du betjene.

Din lejlighed opvarmes af gulvvarme som du kan styre via en rumføler (termostat) i hvert rum. Rumføleren er trådløst forbundet til en styreenhed. 

Gulvvarmens middeltemperatur styres af en fremløbstermostat (Roth), som ligner en normal radiatortermostat. Ventilen skal normalt være indstillet til mellem 2 og 2,5 men kan naturligvis sættes højere efter behov. Luk ikke denne ventil helt i , så risikerer du at ventilen kalker til, og at du ikke har varme. Gulvvarmevandets temperatur kan du se på et lille termometer over cirkulationspumpen. Ventilen og pumpen finder du sammen med den øvrige varmestyring bag en lille lem i en væg i din lejlighed.

Kan eller ønsker du ikke at betjene termostaten for fremløbstemperaturen, skal du kontakte viceværten.

Den øvrige varmestyring

Al styring af varmen bortset fra rumfølerne er placeret bag en lille lem i en væg i din lejlighed.

Det frarådes at betjene, adskille eller åbne dele af styringen. Det er kun for fagfolk. Du risikerer at skulle betale for "genprogrammering" af styringen.

Styringen består foruden af ovennævnte termostat af:

  • Styreenhed (Salus) som er trådløst forbundet med rumfølerne(Salus).
  • Fordelerblok med termostater til de enkelte rum.
  • Cirkulationspumpe (Wilo)
  • Over pumpen et lille termometer, som viser temperaturen på gulvvarmen (sort skala i grader celcius).
  • Varmemåler (Ultego III smart)
  • Måler af det kolde brugsvand (blå)
  • Måler af det varme brugsvand (rød)

Om rumføleren

Skift batterier ca. en gang om året.

Bag på rumføleren er en knap benævnt SYNC. Trykker du på den, afbryder du forbindelsen til styreenheden og den skal genprogrammeres.

Hvis du skruer helt op for rumføleren (35 gr.) vil der tænde en grøn lampe bag plastdækslet i varmestyringens styreenhed, som tegn på at der er forbindelse. Afhængig af hvilken rumføler du benytter vil det være forskellige lamper der tænder. Endvidere vil cirkulationspumpen gå i gang hvilket vises ved at en lampe på pumpen tænder efter 5-10 min.

 

Om fordelerblok med termostater

Når termostaterne åbner vil du kunne se toppen af termostaten være løftet, som tegn på at der pumpes varme ud til det pågældende rum.

Undgå at ventilerne kalker til

Det kan ikke undgås at der er kalk i vandet. Under uheldige omstændigheder kan det sætte sig i de ventiler, der styrer varmeanlægget. Sker det kan man ikke styre varmeanlægget. Det kan til dels undgås ved ikke at skrue helt ned for varmeanlægget. Hverken på rumføleren eller hoved-termostaten. Hvis man ikke har varme eller ikke kan regulere den, kan det være fordi  ventilerne er kalket til. Tilkald viceværten.

Opret din egen hjemmeside med Webador